"Viper" - En rumdeler med langt tilløb.

Det er altid inspirerende at høre om det "rigtige" gennemarbejdede og veldesignede produkt, der er blevet til på "den rigtige måde" lige fra den første skitse over de utallige behovsanalyser til den endelige udformning. Men for nogle designprodukter er baggrunden knap så rosenrød og lige ud af landevejen, idet slutproduktet ender med noget helt andet end oprindelig tiltænkt. Tilfældighedsdesign kunne man kalde det, hvilket godt kunne gælde for "Viper", der startede som en hængekøje, blev til en persienne midtvejs og endte som en rumdeler.

I 1991 deltog Hans Sandgren Jakobsen (HSJ) på designgruppen SPRINGs første offentlige udstilling på Den Skandinaviske Møbelmesse i Bella Center og viste en hængehøje - Hængekøjen med en komfort du aldrig glemmer" - som var udført i dobbeltvævet hør og trælammeller indskudt i løbegangene. Udstillingen blev blandt andet set af Jørn Kreb, som ikke alene er et nysgerrigt menneske med interesse for skæve ideer, men også driver persiennefirmaet Art Andersen & Copenhagen med stor succes og den største selvfølgelighed. Jørn Kreb fattede interesse for hængekøjen ( som iøvrigt senere blev solgt til Nanna Ditzel, Dansk møbeldesigns Grand Old Lady) og fik sig en lang snak med HSJ om konstruktion af trælameller - et problem, som Jørn Kreb havde inde på livet hver dag. Det blev til mange gange snak i de følgende år på udstillinger og messer, hvor HSJ og Jørn Kreb mødtes, og det lå efterhånden i luften, at hvis HSJ kunne komme med den rigtige idé, så ville Jørn Kreb gerne kigge på den. Efter et møde med Kreb på møbelmessen i Bella Center i 1995 gik HSJ hjem til tegnebordet - nu var der blevet snakket nok. Nu skulle der tegnes noget til Jørn Kreb! Hængekøjen var inspirationskilden og resultatet blev en persienne med ovale trælameller. Men Kreb var ikke tilfreds med ideen. Der skulle andre boller på suppen, og Jørn Kreb foreslog at vende persiennen 90 grader og bruge den som rumdeler, og kunne HSJ samtidig finde et billigere materiale at lave den i, så var der måske noget, der kunne bruges. Altså: "Back to the drawing board".

For at komme videre med ideen om en rumdeler med ovale lameller til en overkommelig pris, måtte der tænkes utraditionelt. HSJ ville gerne fastholde den ovale form som et overordnet tema på grund af formens evne til at bløde overgangene mellem lys og skygge, men det var udelukket at bruge træ eller kunststof på grund af prisen. Hos Jørn Kreb havde HSJ imidlertid set virksomhedens topprodukt, S-Wave persiennen, udført i presset pap, og pap var måske løsningen. På det grundlag skitserede HSJ en rumdeler med ovale paprør på højkant, som indbyrdes var forbundet med drejelige koblingsbeslag i top og bund. Voila! Og man havde en fleksibel rumdeler i et økonomisk og ærligt materiale. Men enkle og indlysende gode ideer har også deres problemer, og i det her tilfælde var problemet at der ikke er nogle, der fremstiller ovale paprør. Igen skulle der tænkes utraditionelt og efter mange forsøg, hvor utallige køkkenruller måtte lade livet, fandt HSJ ud af, at problemet kunne løses ved at trykke rørerne ovale i våd tilstand, lige når de kom ud af maskinen. Jørn Kreb og HSJ fandt en producent af paprør, der var med på ideen, og så var det bare om at komme i gang med en række nye forsøg.

På udstillingen SE i forbindelse med Den Skandinaviske Møbelmesse i maj 1996 på Bella Center blev rumdeleren, som i mellemtiden havde fået navnet "Viper" endelig præsenteret for publikum. I pressemeddelelsen til SE kunne man bl.a. læse følgende om "Viper": "En rumdeler, som man kan flytte rundt med i et kontorlandskab, i en bank, på en udstilling, i en lobby på et hotel eller et andet sted, hvor det er nødvendigt med en skærm. Det ene øjeblik en sammenrullet cylinder, som man kan have med i bussen, det andet øjeblik en lang bugtende skærmvæg". I HSJs arbejde fremstår rumdeleren "Viper" som et temmeligt specielt produkt med en meget omtumlet baggrund. Rumdeleren er et resultat af et slags joint-venture projekt mellem HSJ og Jørn Kreb, hvor skillelinien mellem idémager og designer er diffus, idet rumdeleren aldrig var blevet til noget uden det modspil, som HSJ og Jørn Kreb gav hinanden. Det er imidlertid også interessant, og nok også karakteristisk for HSJs arbejdsmetode, at han fastholder en overordnet idé - i det her tilfælde et ovalt profil, som han finder brugbart og rigtigt - og søger efter lige netop den løsning, der giver produktet sin berettigelse. Den design-mæssige innovation ligger således i en erkendelse af, at produktet skal have en helt anden udformning og funktion end oprindelig tiltænkt, og derfor gennemgå en radikal transformation, som til gengæld byder på et helt nyt sæt problemer, der skal løses. En designer kom forbi.

Mike Rømer

Tilbage