Lightyears


Lightyears præsenterer tre nyheder af Caravaggio-familien

Cecilie Manz fuldender Caravaggio-familien med bordlampe, gulvlampe og pendel med skærm af opalglas. Nyhederne præsenteres for første gang på light+building i Frankfurt.

Designeren Cecilie Manz indledte sit samarbejde med Lightyears i 2005 og i stort format med pendlen Caravaggio. Siden er Caravaggio udviklet i hele fem variationer, og nu fuldendes Caravaggio-familien med en Caravaggio bord- og gulvlampe samt pendlen Caravaggio Opal med skærm af opalglas.

De nye og mindre udgaver af Caravaggio som henholdsvis bordlampe og gulvlampe komplementerer den store svævende pendel, når de befinder sig i samme rum, og er samtidigt formfuldendt design, der begår sig smukt alene. Med Caraveggio Opal udvides pendlens udtryk med det transparente materiale opalglas. Det giver bedre rumbelysning og en effektiv spredning af lyset. Den kommer på markedet i størrelser fra P0 til P3

Både bordlampen og gulvlampen er udført i metal og afsluttet med hvid eller sort lak. Den karakteristiske skærm er lakeret i højglans, mens fod og stander er lakeret med mat lak. Skjult af skærmen er der monteret et flexrør på standeren, som gør det muligt at vippe skærmen og dermed lyskeglen op til 40 grader. Denne funktion gør lamperne til mere fleksible og funktionelle lyskilder, og giver samtidig mulighed for et spændende asymmetrisk look, når skærmen vippes. Bordlampen findes både på fod og som plug-in, hvor lampen placeres direkte ned i bordet.

 

Alle varianterne præsenteres første gang på light + building i Frankfurt 6.-11. april og vil være i handlen fra september 2008.


Yderligere oplysninger fås hos Lightyears på tlf. 87 30 12 40,
marketing koordinator Gitte Nielsen (gn@lightyears.dk)
eller produkt- og udviklingschef Rasmus Markholt (rm@lightyears.dk).